Hjemmeside
En hjemmeside bygget på et stærkt fundament
Du bygger din hjemmeside i en samtale med Claude eller ChatGPT — præcis som vi byggede denne. Hurtig, sikker og klar til at vokse, uden kode og uden et nyt system, du skal lære.
Fundamentet
Bygget ud fra din virksomhed — ikke en skabelon
Dit brand og din plan laves, mens du taler med Claude eller ChatGPT. Assistenten opdaterer felterne undervejs og gemmer dem som kontekst, der bruges til at bygge din hjemmeside. Jo mere den ved om din virksomhed og plan for hjemmesiden, jo bedre bliver den til at skabe præcis den hjemmeside, du vil have.
- Brand: navn, stemme, målgruppe og farver
- Plan: sidens formål, sider og sektioner
- Din AI-assistent bygger konteksten op løbende og bruger den hver gang
Billeder og videoer, klar til brug
Fotos, logo og videoer samles ét sted og bliver automatisk optimeret, så siden er hurtig. Claude eller ChatGPT bruger dem der, hvor de passer på siden.
Mangler du billeder, kan du bede assistenten finde professionelle fotos via Unsplash og sætte dem direkte ind på siden, der hvor de passer — du skal hverken hente eller uploade noget.
Har du allerede en hjemmeside? Tag indholdet med
Claude eller ChatGPT læser din nuværende hjemmeside og henter indholdet ind. Det lander i fundamentet: teksterne som materiale, den kan bygge nye sider ud fra, billederne i dit bibliotek, og samlinger som din blog som indhold.
Derfra bygger assistenten en helt ny side på et solidt grundlag — eller stort set den samme igen, hvis det er det, du vil. Du bestemmer, hvad der kommer med.
Claude eller ChatGPT husker det, der betyder noget
Vigtige detaljer om din virksomhed gemmer assistenten løbende og bruger igen, så du ikke skal forklare det samme to gange. Resultatet bliver mere præcist, jo længere du er i gang.
Byg
Fra fundament til færdige sider
Ud fra fundamentet bygger Claude eller ChatGPT siderne og indholdet — fx ydelser, cases eller en blog. Du behøver ikke røre noget teknisk.
Nyt indhold lander på en privat test-version (et staging-domæne), hvor du kan se præcis, hvordan det ser ud — og det går live, når du beslutter det.
Gå live
Fra test til live på dit eget domæne
Når du er klar, kobler du dit eget domæne på og går live. Hosting og e-mail på eget domæne er sat op fra start, så du ikke skal holde styr på teknikken.
Vil du ikke selv, hjælper vi dig hele vejen fra test til live.
Bevar din synlighed i Google
Skifter du fra en eksisterende side, kan vi sætte viderestillinger op for hver adresse, så gamle links og placeringer følger med. Ingen døde links, ingen tabt trafik.
Vil du dybere ned i det tekniske fundament?
Sikkerhed, hosting, GDPR, ydelse og SEO — hele gennemgangen.
Se dit website blive til — live
Book en gratis byggetime: en time hvor vi bygger din side sammen med dig — brand, plan og de første sider — mens du ser på. Bagefter bestemmer du: byg selv videre, eller lad os gøre den færdig.